Hvorfor købte links og redaktionelle links er det samme – og to ting, der gør dem forskellige.
5. september, 2018
Nogle konsulenter fortæller dig, at links fra advertorials og PBNs eller splogs er forskellige fra frivillige redaktionelle links, fordi de er købt. Linket skyldes en transaktion.
Virkeligheden er, at redaktionelle links også er købt. Du får ikke en hjemmesideredaktør til at linke gratis.
Uanset om redaktøren er en journalist, en bibliotekar, en foreningsformand, en kommunikationschef fra en velgørende organisation eller en webshopejer.
Du betaler ved at investere din tid i målrettet indhold og outreach til redaktøren. For din investering får du et link.
Redaktøren betaler med et link og får som modydelse indhold, der er værdifuldt, fordi det hjælper redaktøren (fx med at spare tid, at se godt ud, at tiltrække medlemmer eller kunder, at besvare spørgsmål, at underholde eller lignende).
Det er en udveksling af værdi. Samme sag.
Forskellene er:
1) Redaktionelle links er typisk mere sikre ift. Googles retningslinjer.
2) Redaktionelle links har en tendens til at gøre internettet bedre (med nyttigt og sandt indhold). Traditionelle købte links betyder i højere grad forurening af nettet med unyttigt indhold.
PS. Begge linkbuildingmetoder bygger på manipulation, dvs. påvirkning.
Nyhedsbrev ikke-pop-up
Du er velkommen til at tilmelde dig nyhedsbrevet, selvom vi har valgt ikke at lave en pop-up. Men du skal vide, at det er et simpelt nyhedsbrev. Det er ren tekst. Det er kort. Og det er i bund og grund bare emails, som fortæller dig om nye indlæg her på bloggen. Hvis du er med på den, så tag eventuelt chancen og tilmeld dig hér.
Gemt under Content Marketing, Linkbuilding, Søgemaskineoptimering Ingen kommentarer
Ingen kommentarer