Wordpress 2.7.1 kan downloades nu!
10. februar, 2009
Så er det tid til Wordpress 2.7.1, og samtidig er tiden kommet til, at de forsigtige bør tage springet og få opdateret til denne seneste version af Wordpress (da 2.7 kom foreslog jeg at man afventede 2.7.1 hvis man ville gå med livrem og seler).
Nu er 2.7.1 så klar til download på engelsk (og snart på dansk)
Hvis du som jeg allerede havde installeret Wordpress 2.7, har du glæden af at prøve din første fuldautomatiske opdatering af Wordpress inde fra dit kontrolpanel. Det er super smart og det tager ca nul komma fem.
Husk at den automatiske opdatering kun virker på Wordpress-venlige webhoteller og husk også at det kun er den engelske version der kan downloades indtil videre.
Her er vejledningen til god gammeldags opdatering.
Hvem kan give en kort beskrivelse af hvordan det kommer til at virke med den automatiske opdatering i forhold til at vælge mellem dansk og engelsk version?
Gemt under Opdatering 14 kommentarer





14 kommentarer
Meget pudsigt. Jeg ser ikke 2.7.1 i et eneste dashboard. Og mine blogs siger alle, jeg har den nyeste version (2.7).
Har du en ide om, hvad det kan skyldes – nu hvor du HAR gang i overspringshandlingerne?
Du har da i hvert fald een blog, hvor muligheden er der, Thomas.
Har ikke lige noget bud på hvorfor der er forskel. De par blogs, som jeg har set på i danske og engelske versioner (2.7) har alle haft muligheden i dashboardet. Mon ikke det bare kører i morgen tidlig?
Sjovt,
Jeg har muligheden for at opgradere i ca. hver tredje af de WP-installationer, jeg lige har kigget på.
Men hvad, jeg venter alligevel til den danske version er klar.
Og hvis man vil have et levende eksempel på, hvorfor det er vigtigt at opdatere, så er Notabenes gamle blog netop blevet hacket, og tre nye posts med spammy, skjulte links er blevet oprettet.
http://blog.notabene.net/2008/06/2612161991_87213783c0jpg/
Argh, er det mon den opdatering der gør at min header nu ser meget besynderlig ud?? Jeg opdaterede et par plugins samtidigt, men må indrømme at jeg havde “autopilot” på og slet ikke så hvad det var for nogle…
Hvis man kører med temaet, K2, skal man lige vente med opdateringen til de har udgivet en rettelse ellers går det galt med headerbilledet.
Frank, jeg har sendt en mail til Guava om deres gamle blog nu.
Hej Anders,
)
Jeg sendte dem også en besked via deres kontakt-form, før jeg skrev det herinde
Man kan undre sig over at Notabene ikke har slettet indlæggene på deres blog endnu?
Ja, hvis de ikke passer på ender det vel med en penalty fra Google. Lad os håbe at de snart får åbnet deres post fra Frank og undertegnede og får gjort noget ved sagen i tide.
Tjaa.. de har ikke fået styr på det endnu, og siderne er enda indekseret af Google.
Jeg undrer mig lidt. Det er forståeligt, at de ikke reagerede ud fra et Twit fra en perifær Twitter eller udfra kommentarerne herinde.
Men at der ikke sker noget, når to forskellige har henvendt sig via deres kontaktform eller mail, det kan jeg ikke helt sætte mig ind i. De har vel ikke så travlt, at de er mere end et døgn om at læse nye henvendelser?
Og er de blevet hacket for alvor med ændrede adgangskoder og hvad har vi, kan de sikkert henvende sig til Anders og få hjælp til at genoprette ud fra seneste backup
)
Ja, så er det vel ved at være tid til at opdatere for sådan en som mig (som ikke gider at bruge en hel dag med at rode med en beta-version).
Min WP står også og gør opmærksom på at der er en opdatering. Men men.. er newbie
Hvad sker der, når jeg køre DK version, og så bruger den automatiske opdatering? Forsvinder alt det danske så, og bliver erstattet af engelsk? Det ville jo være trist
På forhånd tak