Sådan skal du forstå meldingen fra Google om unaturlige links

28. juli, 2012

Matt Cutts fra Google har her i nat udgivet et større indlæg om hvordan du skal fortolke de nye meddelelser fra Google Webmaster Tools (Webmasterværktøjer) om unaturlige links.

Her får du hovedkonklusionerne af det, han har skrevet.

Først lidt baggrund: Google lavede en brøler og sendte urovækkende beskeder ud til en pokkers masse webmasters  i sidste uge. Jeg bloggede om det fordi det var endnu værre på dansk: En sprogfejl gjorde meddelelsen fuldstændig selvmodsigende. Matt Cutts meldte ud at den engelske version også var usmart og at der ville komme nye breve med posten.

Godt, i dagens store blogindlæg fra Matt Cutts kommer så en del spændende forklaringer og hints, som jeg vil liste for dig her:

Om den “gode gamle” meddelelse om unaturlige links:

  • De “gode gamle” meddelelser om unaturlige links til dit site er i mange tilfælde udtryk for at Google har mistet tilliden til hele dit site fordi det ser ud til at du har deltaget i ret omfattende link spam over en længere periode.
  • Får du sådan en advarsel, skal du få fjernet de spammy indgående links til dit site og sende en reconsideration request til Google bagefter.
  • Er der links, som du ikke kan fjerne – fx fordi linkkataloger kræver penge for at fjerne dit link, ønsker Google at du anmelder det til dem via en spamrapport eller i deres webmaster forum.

Om den nye mindre alvorlige meddelselse om unaturlige links:

  • Her er der tale om færre unaturlige indgående links til dit site, og Google vælger at devaluere deres værdi i stedet for straffe hele dit site med mistillid.
  • Eksempler på unaturlige links: betalte links, blog spam, widgetbait, gæstebogsspam, 0verdreven brug af artikeldatabaser, overdreven brug af linkbytte, og andre slags linkspam.
  • Selvom hele sites rankings som sådan ikke falder på baggrund af sådan en meddelelse, skal den ikke ignoreres, og sitet kan godt tabe rankings på nogle af sine rankings på baggrund af sådan en meddelelse.
  • Ikke altid grund til panik. Google bruger også denne meddelelse i tilfælde hvor folk peger hackede ankertekster mod uskyldige sites

Jeg er ikke 100% sikker på hvordan hans formulering skal forstås her. Kom meget gerne med et bud i kommentarerne!

Han skriver:

Hvordan præcis tolker du det?

 

Og efter det her lille fortolkningsintermezzo går vi videre med punkterne! 🙂

  •  Matt kommer med et konkret eksempel, hvor to widgets peger på et site, og hvor problemet er at de to widgets bruger målrettet ankertekst i deres link til sitet. Dette kan medføre at dit site ikke kan ranke for den målrettede ankertekst, skriver han.
  • I et andet eksempel omtaler han noget som vist må fortolkes som et indlæg på en splog og kalder det et betalt link.
  • Dernæst et directory link, hvor du betaler for at få linkjuice.
  • Og det sidste eksempel på betalte links: En masse sponsored posts i lav kvalitet med optimeret ankertekst som peger tilbage på sitet. Anbefalingen er at få disse posts taget ned og bagefter at indsende en reconsideration request.
  • To eksempler hvor nyhedssites fik unaturlige indgående links i forbindelse med en tredieparts reputation management forsøg. Disse links blev bare ignoreret/ devalueret.
  • Matt anbefaler at du bruger den nye mulighed i Webmaster Tools for at downloade links ordnet efter dato til at se om der er sket noget usædvanligt i den seneste tid.
  • Opdager du at nogen i din virksomhed har lavet widgetbait, købt links eller lavet anden linkspam, er det det værd at rydde op i det og at indsende en reconsideration request.
  • Google ser på om de kan gøre meddelelserne mere konkrete.
  • Kun 20.000 domæner fik den nye advarsel, og det tal skyldes endda at Google udsendte den til sites med unaturlige links – også gamle unaturlige links. Fremad forventer Matt at der udsendes ca. 10 meddelelser om dagen (om friske unaturlige links)

Efterord:

Husk på at en udmelding fra Google har til formål at gavne google. Når Google anbefaler dig at gøre det ene eller det andet, er det ikke sikkert at det er bedst for dig, men det er temmeligt sikkert bedst for Google.

For eksempel er jeg ikke overbevist om at det er en god idé at anbefale kunder at indsende reconsideration requests efter at have fjernet unaturlige links. Du skal i hvert fald være 110% sikker på at resten af kundens linkprofil og selve websitet er hvidt som nyfalden sne. Ellers er det som at invitere en politimand hjem i en hælercentral fordi man har fået stjålet en sølvlysestage.

Jeg  spørger også mig selv, hvorfor Google skal bruge en reconsideration request, når de unaturlige links er fjernet. Der er jo ingen tvivl om at Google opdager automatisk at links er ryddet op. Så enten holder Google dine rankings som gidsel indtil du går til bekendelse i en reconsideration request eller også frigiver Google dine rankings automatisk, når links er ryddet op, men prøver at få dig til at tro, at du også skal indsende en rapport for at komme ud på den anden side.

Uanset om det er det ene eller det andet, vil jeg rigtigt gerne se nogle historier om lykkelige udfald for webmasters inden jeg tør komme med konkrete anbefalinger til kunder.

Hele situationen med Google lige nu er ret tåget. Vi mangler stadig at se folk komme ud af kløerne på pingvinen (Googles Penguin Update). Jeg har kun set en vigtig historie, hvor det er lykkedes, og dén kan vi ikke regne med fordi der kan have været tale om manuel action fra Googles side. (se mine kommentarer i tråden hér).

Så hører du SEOere som giver skråsikre råd om Penguin og ophævelse af straf for unaturlige links i disse dage, er mit råd til dig at være på vagt og stille kritiske spørgsmål.

PS. Er du kommet så langt som hertil, skal du være hjertelig velkommen til at tweete om indlægget! 🙂

Klik her for at Tweete: Googles nye melding om unaturlige links. Resumé og fortolkning af Saugstrup: http://saugstrup.org/ulinks2

 

Nyhedsbrev ikke-pop-up

Du er velkommen til at tilmelde dig nyhedsbrevet, selvom vi har valgt ikke at lave en pop-up.
Men du skal vide, at det er et simpelt nyhedsbrev. Det er ren tekst. Det er kort. Og det er i bund og grund bare emails, som fortæller dig om nye indlæg her på bloggen.
Hvis du er med på den, så tag eventuelt chancen og tilmeld dig hér.

Gemt under Linkbuilding, Søgemaskineoptimering 15 kommentarer

15 kommentarer

Tom Frank Christensen 28. juli, 2012:

Du spørger
“Hvordan præcis tolker du det?” om v***** spørgsmålet.

Jeg tænker, at det måske omhandler hackede sider f.eks. WordPress sider eller lignende?

Super artikel, jeg blev ikke meget klogere – det var godt lørdagskaffe læsning 🙂

Saugstrup 28. juli, 2012:

Hej Tom og tak for kommentaren! 🙂 Jeg har lige tilladt mig at slette v-ordet, så Google ikke ender med at tro at mit site er hacket 🙂

Det, som jeg ikke helt forstår i hans formulering, er, at man ikke skal panikke, hvis hackere sender keywordlinks mod ens site for at få det til at ranke på v***** fx.
Hvis det er sådan det skal forstås er der al mulig grund til panik, for så har hackerne sikkert også ændret i dit eget site, så det er gjort klar til at ranke på ordet og så de kan tjene på rankingen.

Er det mig der ikke kan læse indenad, eller hvordan skal det mon forstås?

Thomas Frost 28. juli, 2012:

Hej Saugstrup

Spændende læsning og fint overblik. Som sædvanlig kan vi konkluddere at der indtil videre ikke er nogle klare svar overhovedet.

Som jeg tolker en hel del omkring Penguin, så er det at en del af målet er at skabe meget stor usikkerhed om ellers “sikre” tekniker.

Jeg har talt med flere som nærmest slet ikke tør linkbuilde, af frygt for at blive straffet, så overfor dem har googles scare tactics virket rigtigt godt.

Omkring tolkningen af det du citerer, så giver det ikke så meget mening umiddelbart, med mindre at sitet er hacket også (som du er inde på). I første omgang læste jeg det som at man ikke skulle være urolig hvis andre peger på dit site med “buy v….”, men han udtaler jo spedicifikt noget med at “ranke” på det, og hackere har jo ingen grund til at få dit site til at ranke på v…. med mindre de tjener penge på det.

Jeg tror måske det med ranking er en fortalelse, jeg tror han mener folk ikke skal være urolige hvis andre peger links med anltertekster “buy v….” på dit site.

Dette er fint i tråd med alt den scare tactic der er brugt. Man siger til folk at de skal passe på og kan blive straffet, og samtidig siger man at man ikke skal være nervøs hvis andre gør det imod dig, du kan kan blive straffet for selv at gøre.

Hvis det er sådan det skal forstås giver det ikke meget logisk mening, men fin mening i forhold til hvad der ellers er sket og udtalt om Penguin fra Googles side.

Alexander 28. juli, 2012:

Jeg er efterhånden lidt forvirret med alle deres udmeldelser. Først gør de det og så gør de noget andet.
På nuværende tidspunkt virker det lidt som om de selv ikke ved hvad de skal gøre, for hver gang de ændre noget er der gode sider men også meget negative sider.

Saugstrup 28. juli, 2012:

Hej Frost!

Ligesom Morten Frost har du en god evne til at se hvor bolden lander inden den lander, tror jeg! 🙂

Jeg er helt enig med dig i alle dine betragtninger. Og det er i den grad lykkedes for Google at lave rav i den, må man sige.

Alexander, det er umuligt at vide, men jeg gætter på at de har en snedig plan med al forvirringen – ligesom Thomas Frost er inde på i sin kommentar.

Daniel Nielsen 28. juli, 2012:

Jeg fortolker det som en servicemeddelelse fra Google om at der muligvis laves negativ seo mod dit site. Hvordan fortolker du det selv?

Saugstrup 28. juli, 2012:

Daniel, jeg er usikker på meningen med det. Se mit svar til Tom og se også Thomas Frosts kommentar.

John 28. juli, 2012:

Lidt omkring næsten ikke tør link mere:
Mit hovedsite er blevet kraftigt ramt, og trods rigtig mange tiltag, og nye anderledes link, er der stadig ikke sket noget overhovedet. men et eksempel er, at på ordet forlovelsesringe, har jeg altid ligget i top 3, men efter pingvinen, røg den tilbage på side 6-7. Den kravlede langsomt frem efterfølgende, uden at gøre noget ved dette ord. – Da den så lå på plads 12, blev der lagt nogle linktekster ud, hvori ordet indgik, sammen med 3-5 andre ord.

Men da der var lagt 4-5 link ud om dette, så forsvandt siden helt fra google, så jeg blev da lige skræmt, og tænkte at siden må være yderst følsom, eller er det en forkert konklusion?

Saugstrup 28. juli, 2012:

Umuligt at svare på, John. Ingen ved hvad der foregår reelt lige nu. Og slet ingen ved hvordan man kommer tilbage hvis man er blevet kastet ud af ringen af pingvinen.

Nikolas D 28. juli, 2012:

google er bare interesseret i der bliver lavet SEO – de vil ha alle skal købe adwords – længer er den ikke 🙂

Kim Jørgensen 28. juli, 2012:

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal tro og ikke tro, men har meget svært ved at tro at det er en god ide med et reconsidarration request. Men jeg har et site som er hårdt ramt, så jeg har nu, efter mange forgæves redningsforsøg, fjernet alle de links jeg kan og efterfølgende bedt google om forladelse. Så nu må jeg afvente og se hvad der sker. Nogen bud på hvor lang tid det vare og om man får et skriftligt svar?

Saugstrup 28. juli, 2012:

Didoni, det har du helt sikkert en vigtig pointe i! 🙂

Saugstrup 28. juli, 2012:

Held og lykke med det, Kim. Jeg har ikke læst rapporter om succes med den fremgangsmåde endnu, så jeg ved simpelthen ikke om den virker eller hvor lang tid der evt. går.

René Madsen 31. juli, 2012:

Hej Saugstrup

Hackere der sender keywordlinks ind til et website, det vil være til sites, som der allerede er indopereret skjult kodning (hacket), herved opnår de relevans på deres vigtigste søgeord på andres bekostning. Ellers giver det ingen mening.

Rigtig god artikel.

Kenneth Wellin 6. august, 2012:

Med mindre Matt Cutts vrøvler i ovenstående citat, er jeg helt enig med René Madsen: Det er det eneste, som giver mening.

@Frost: Enig i dine betragtninger: Jeg tror også, at “scare tactics” er en stor del af Google’s slagplan i forbindelse med Penguin.

Skriv en kommentar

Email offentliggøres ikke.