Tjek dine udgående links før Google gør det!

16. februar, 2008

Når du linker til noget fra din hjemmeside eller blog, så risikerer du både belønning og straf hos Google (og hos dine læsere).

  • Udgående links til gode relevante sider er godt
  • Udgående døde links er et problem
  • Udgående links til bad neighborhoods er et stort problem

Ovenstående gælder både for dine læsere og for Google og andre søgemaskiner. Du kan blive belønnet eller straffet alt efter hvad du linker til.

Lad os se nærmere på hvordan du let tjekker for døde links og hvad bad neighborhoods er og hvordan du tjekker at du ikke linker til dem uden at ane det!

Værktøjer til at tjekke for døde links

At tjekke alle dine links igennem manuelt er simpelthen for tosset, så du får lige to bedre metoder hér:

  • Rosenstand anbefaler linktjekkeren, som kan bruges på alle typer sites: Xenu
  • Grove anbefaler et wordpress blog plugin, som jeg ikke har prøvet, men det ser smart ud og Michael har lavet en fin beskrivelse af det hele

Brug Xenu hvis du ikke har wordpress, og prøv Groves anbefaling af, hvis det er en wordpress blog der skal tjekkes igennem.

 

Døde links kan ikke slå dig ihjel, men søgemaskinerne er ikke vilde med dem, og dine læsere, som kommer til dine artikler sent og finder døde links bliver sikkert skuffede i stedet for loyale?

Hvad er bad neighborhood links?

Jeg skal spare dig for en fuldstændig udredning af hvad et bad neighborhood link er. Lad os prøve at holde det simpelt.

  • Et bad neighborhood for dine læsere er fx links til sider med malware, trojanere, virus osv. Det kunne også være til sider som ikke er hvad de giver sig ud for at være og som videresender dig til kombinerede tilbud om nedrestyrkepiller og lækredamehjemmesider. Alt hvad du ikke ønsker at udsætte dine læsere for hører i denne kategori.
  • For søgemaskinerne er et bad neighborhood cirka det samme. Det kan desuden være sider med cloaking og andre brud på retningslinierne for de enkelte søgemaskiner.

Hvis du linker til bad neighborhoods kan det koste dig rigtigt dyrt både i søgemaskinerne og i læsernes opfattelse af dig, så vi skal have skidtet fjernet hurtigst muligt:

Husk at du ikke kan vide om du linker til et bad neighborhood lige nu uden at undersøge det. Problemet er simpelt: Du har ingen kontrol over de sider som du linker ud til. De kan blive ændrede af deres ejere eller blive inficerede med skidt i forbindelse med hacking osv. Da du lavede linket var alt fint, men i dag står sagerne måske anerledes.

Hvordan undersøger jeg for links til bad neighborhoods?

Igen kan det hurtigt blive en stor opgave at tjekke samtlige sider manuelt, og denne opgave kan sagtens gøres af en maskine, så lad os ikke gå over åen efter vand.

Der er masser af værktøjer på nettet, som kan tjekke en side igennem for links til bad neighborhoods. Jeg plejer at bruge dette: http://www.bad-neighborhood.com/text-link-tool.htm

Kan du anbefale andre, så vær flink at skrive en kommentar!

Værktøjerne kan fx tjekke om de sites du linker til er medtaget i Googles indeks, om der er red flag-ord involverede og meget andet.

 

Tror du i øvrigt ikke, man kunne bruge sådan et linktjekkerprogram, som Xenu, lidt kreativt, når man laver linkbuilding? Hvis du gerne vil have et link fra et specielt site indenfor din niche, kunne du jo lige sætte Xenu til at tjekke om sitet skulle have et eller flere døde udgående links, som du venligt kunne skrive til redaktøren om og foreslå et link til din side som præcis handler om det samme som det døde link engang linkede til.. :-)

God fornøjelse med at løbe dit site eller din blog igennem – du vil bagefter blive belønnet med den samme lille lykkefølelse, som de fleste kender til efter en god gang rengøring af hele hytten er overstået!

Opdatering: Thomas har just bragt en yderst aktuel nyhed på sin blog i forhold til dette emne: Effekten af at linke til dårlige kvarterer.

 

Gemt under Linkbuilding, Plugins, Søgemaskineoptimering 16 kommentarer

Google Reader eller Google Startside

Abonnér på RSS Feed

16 kommentarer

Mikael 20. februar, 2008:

Det bad neighborhood link tool er genialt. Tak for linket!

Saugstrup 20. februar, 2008:

God fornøjelse med at flytte dine ud af de slemme kvarterer!

Mikael 20. februar, 2008:

Der var nu ikke så mange. Skriver nok en lille blog post om det en af dagene, da det er faste læsere på bloggen der er faldet ind i den kategori pga. deres casion links.

Lars Bachmann 20. februar, 2008:

Med hensyn til at linke til døde links, så er ingen tvivl om at søgemaskinerne ikke bryder sig om det. Jeg forsøgte engang at teste effekten af at linke til døde links, men blev aldrig klogere af det. Er der nogen der ved sådan mere konkret, hvor slemt det er?

Saugstrup 20. februar, 2008:

Hej Lars

Det er et godt spørgsmål!

Jeg lavede en større oprydning på nogle sites for et par måneder siden, og det er gået godt frem siden da, men jeg har gjort mange andre ting også, så jeg kan ikke sige noget om sagen med klare forsøgsresultater desværre.

Om ikke andet er det 100% sikkert at man forbedrer brugeroplevelsen sådan.

Undgå links til dårlige websites | The Ant Philosophy 21. februar, 2008:

[...] har Anders på sin nye WordPress SEO blog skrevet et indlæg om at tjekke links, hvori han viser et lille tool som virker rigtig godt. Dette tool checker dårlige links og da jeg [...]

Sven-Erik 5. april, 2008:

Har nu fjernet et link som får en dårlig vurdering med på vejen af bad neighborhood link tool. Gad vide hvor meget det har at sige – men det bliver svært at teste for jeg forbedrer jo løbende mit site …

Saugstrup 5. april, 2008:

Ja, man får aldrig at vide om det var nødvendigt eller ej, men man kan glæde sig over at have reduceret risikoen for at blive holdt tilbage i søgemaskinerne lidt, ikke? :-)

Jesper 24. april, 2008:

Hvem afgør hvad der er et dårligt naboskab?
Er the pirate bay dårligt?

Saugstrup 28. april, 2008:

Hej Jesper

Ja, det er i hvert fald ikke en demokratisk afstemning som ligger til grund. :-)

Hvis det site, som du linker til er black listed i Google, er det et klart signal fra Google om at de ikke sætter pris på dén nabo. Det kan derfor have konsekvenser for dig _i googles_ listing at du linker til det site og så fremdeles.

Nielsen 15. maj, 2009:

Jeg skal vist lige have downloadet et plugin og ha tjekket alle mine blogge igennem. Jeg havde en blog som var pr3 og pludselig var den pr n/a. Jeg gik alle mine kommentarer igennem og slettede alle mistænksomme links og efter en uges tid var pr tilbage.

mirus seo 22. maj, 2009:

At fokuserer på sin indgående links er nok det mest relevante, og det af størst betydning.

Broken Link Checker – Tjek for døde links m.m. 29. oktober, 2009:

[...] du, at det også skader din bedømmelse hos Google? Det gør det ifølge Anders Saugstrups artikel Tjek dine udgående links før Google gør det! | Saugstrup .org. Broken Link Checker tjekker ikke for links til steder med malware osv. Det er også vigtigt at [...]

Jakob 26. februar, 2010:

Interessant bruger også Xenu men kendte ikke http://www.bad-neighborhood.com/text-link-tool.htm :)

Bredbånd priser 27. marts, 2010:

http://www.bad-neighborhood.com/text-link-tool.htm viser helt forkerte resultater hos mig. :(

pwl 7. maj, 2010:

http://www.bad-neighborhood.com/text-link-tool.htm ser ud til at være et fornuftigt værktøj. Det er jo fedt at man kan tjekke det så nemt. Tak for linket.

Skriv en kommentar

Email offentliggøres ikke.