Statistik: Hele 9% af danske internetbrugere har skrevet blog selv
26. juni, 2008
Danmarks statistik har undersøgt danskernes forhold til blogs, og det viser sig at hele 9% af den del af befolkningen, som er internetbrugere (og 7,5% af hele befolkningen) har skrevet på egen blog. Politiken trækker følgende overskrifter ud af tallene:
- 10% af mænd har skrevet blog.
- 8% af kvinder har skrevet blog.
- Hver 4. mand har læst blog
- Næsten hver 5. kvinde har læst blog
- Lave indkomster blogger hyppigere og høje indkomster og lange uddannelser læser hyppigere.
- Københavnerne skriver mere på blogs end nordjyderne (en af os er jo også udvandret!)
Personligt er jeg overrasket over at så mange blogger (et slag på tasken ud fra de 7,5 % er at omkring 200.000 blogger i Danmark!).
At så få har læst blogs eller rettere at så få er klar over at de har læst blogs er jeg mindre overrasket over. Det er ikke særligt let at se om man er på en blog eller en anden moderne webside nu om stunder, og det tror jeg er grunden til at kun folk som er langt fremme i IT-skoene holder øje med den slags og interesserer sig for det.
Nå, men lad os komme til det spændende (for os som er vilde med tal!): Du kan se hele statistikken og lege med tallene hér hos Danmarks Statistik. Og du kan læse statistikkens dokumentation hér, hvor du fx kan læse at den er indsamlet i april 2008 med over 4000 deltagende danskere mellem 16 og 74 år.
Hvad siger du til tallene?
Gemt under Blogging 17 kommentarer





17 kommentarer
Jeg må sige at jeg synes det er nogle imponerende flotte tal. Jeg havde ikke regnet med at der var så mange danskere, som tallene viser, der skriver blogs.
Og når tallene er fra september 2007, skulle det ikke undre mig at tallet er steget yderligere…
Godt gået Danmark
Ja, Kim, det er faktisk imponerende!
Et par interessante tal fra dst: Hele 22 procent af de studerende har skrevet en blog, og kun 8% selvstændige har skrevet blog.(under landsgennemsnittet på 9%)
Det lyder helt vildt. Det ville overraske mig hvis 9% af Danmarks befolkning havde deres egen hjemmeside, så hvordan kan så mange have skrevet på en blog.
Gad vide om folk misforstod spørgsmål, da der jo stadig må være mange som ikke kan forskel på en email og en blog
Mon ikke det bunder i prioritering at selvstændige ikke har skrevet blog i helt så høj grad som andre.
Der er vist mange selvstændige som ikke holder sig på en 37 timers arbejdsuge som resten af familien Danmark. Det kan vel have noget med sagen at gøre?
Ja man må da sige det er en god del mennesker der blogger – det overrasker også lidt her, men ser man på hvor nemt det er at blogge i dag, ja så er det jo forståeligt nok, det er jo snart alle populære sider hvor man også kan blogge som bruger nu.
Det at der er relativt mange studerende der blogger kommer faktisk ikke som en overraskelse for mig. Syddansk UNI opfordrede fx rigtigt meget til at man som studerende bloggede, og lagde også software til rådighed for det, og sådan tror jeg det er mange steder.
Spekulerer på om det med at skrive på en blog også kan betyde (eller fejlagtigt forståes som) at kommentere på en andens blog?
Måske er det forklaringen på de høje tal?
Jeg synes denne er interessant:
Lave indkomster blogger hyppigere og høje indkomster og lange uddannelser læser hyppigere.
Jeg synes selv jeg blogger meget, og jeg læser mange blogs. Og jeg har (vist nok) en høj indkomst og en lang uddannelse.
Gad vide om grunden til de lave indkomster blogger mere er fordi de har håbet om at det er den nemme vej til flere penge?
Det høje antal der har skrevet på en blog overrasker mig.
Men det undrer mig meget, at det kun er hver 4. mand og hver 5. kvinde der har læst en blog. Det tror jeg ikke på. Der må da være langt flere der har det.
Er det ikke bare fordi de ikke ved hvad en blog er? Der er vel ikke ret meget du kan søge på i Google, uden at der er et par weblogs i søgeresultatet?
Jeg trot på, at der stadig er rigtig mange der ikke ved hvad en blog kan være….
Godt fundet Anders. Tak.
Hmm nej synes måske også de tal virker lidt lave, altså i forhold til hvor mange der selv har skrevet – med 10% der har skrevet synes jeg 25% der har læst er utroligt lavt – så skal det da dække over hvor mange der fast læser blogs? For som Potter siger er det da næsten umuligt ikke at komme ind på en blog når man søger information på google
@Potter: Helt klar er det fordi de ikke ved hvad en blog er. mange opskrifter ligger idag på blogs. Konkurrencer finder du også. Og så kan du følge med i så meget andet
9% af danskerne blogger (-agtigt) | Overskrifts underskrift 30. juni, 2008:
[...] nævnt en række steder, har Danmarks Statistik offentliggjort tal for danskernes internetbrug, og flere har [...]
Tallene er fra april 2008, baseret på mere end 4.000 besvarelser. De 9% er af internetbrugere, hvilket svarer til 7,5% af alle danskere fra 16-74 år. Den rigtige dokumentation er dog http://www.dst.dk/varedeklarationer/88078.
Se flere tal på http://www.dst.dk/it
Hej Martin og tusind tak fordi du kigger forbi på Danmarks Statistiks vegne og gør os klogere. Jeg har rettet tallene og linket til varedeklarationen til.
Kan du hjælpe os med at afklare om de 9% af internetbrugerne har skrevet egen blog eller om spørgsmålet er formuleret således at de kan have svaret ja fordi de har kommenteret på andres blogs?
De 9 pct. ‘har skabt/skrevet indlæg til egen weblog/blog’.
Forinden er de interviewede stillet andre spørgsmål – fx om man har læst blog eller skrevet beskeder på chat-sider, online nyhedsgrupper eller forum-sider (med eksempler og forklaring).
Tak igen, Martin.
Hvis jeg fortolker sagen rigtigt er der altså tale om et ret klart formuleret spørgsmål, som betyder at de fleste som har svaret ja faktisk har skrevet på deres _egen_ blog. Det er voldsomme tal, men dejligt nyt!
Spændende statestik. Gad godt at se en 09 version. Jeg syntes også det lyder ret voldsomt.
Jeg er meget for der allerede er så mange inde at læse hver dag på den blog jeg har været med at oprette.
BOLIGSTYLIST MIKALA RÅE