Ny søgemaskine med “visual search”: SearchMe.com
24. April, 2008 skrevet af SaugstrupEn kort nyhedspost: Den nye søgemaskine, searchme.com er i beta. Den er øverst på forsiden af reddit her til morgen, så opmærksomheden på projektet er stor lige nu.
Der er tale om en visual search engine, hvor man browser billeder af siderne i stedet for at se dem som en række tekstlinks med forklaringer. Mens man skriver sine søgeord ind foreslår searchme også kategorier løbende.
Prøv maskinen! Den er i beta og det er sikkert kun nogle få engelske ord som er velfungerende, så start med at søge efter used cars eller lignende.
Hvad er det for et firma og hvem står bag? En hurtig søgning giver dette link om firmaet og dette om chefen, Randy Adams.
Som Søren skrev da han snød mig ind i en aprilsnar: Husk nu hvor du læste om det først!
Emne: Om søgemaskiner |
24. Apr, 2008 klokken 09:50
Ville gerne have linket til et par gode anmeldelser af søgemaskinen fra autoriteter som seomoz, SEland osv men har desværre ikke tiden de næste dage til at holde øje med situationen.
Så hvis du løber ind i en relevant side, ville jeg være super taknemmelig, hvis du lige ville linke i en kommentar herunder!
24. Apr, 2008 klokken 11:13
Det ser jo helt itunes agtigt ud med den måde man bladrer gennem resultaterne på.
Umiddelbart virker det dog for mig lidt mere uoverskueligt end den velkendte tekstsøgning.
24. Apr, 2008 klokken 11:47
Utrolig flot søgemaskine, med gode Web 2.0-detaljer flere steder.
Dog virker den for mig lidt langsom i forhold til Google.
Men al begyndelse er svær, så jeg vil ikke afskrive den overhovedet endnu
glæder mig til at se hvad fremtiden bringer med searchme.com.
Tak for artiklen
24. Apr, 2008 klokken 13:13
Den er da spændende og nytænkende. Men umiddelbart ikke til mit temperament, hvis jeg skal komme med min personlige vinkel. Jeg foretrækker meget information og overblik fremfor billeder.
Men den skal nok ikke afskrives
helt, som Kim skriver.
En hurtig test viser også, at den ikke er videre anvendelig for danske udtryk endnu, men at den gav en fin samling resultater for amerikanske præsidentkandidater.
Anders, jeg skal nok skrive en kommentar, hvis jeg falder over noget kvalificeret omtale af Searchme.
24. Apr, 2008 klokken 22:11
Den er meget sjov og fancy, men som søgemaskine, tror jeg ikke den har nogen fremtid. Men det er en meget smart måde at få inspiration til webdesigns, da man kan søge en genre, eller branche, og browse alle siderne igennem.
30. Apr, 2008 klokken 17:10
Interessant, men jeg undrer mig lidt hvordan den kommer frem til sine resultater. De fleste af de ting jeg normalt ligger godt placeret på, kunne jeg slet ikke finde i deres resultater. Det eneste jeg kunne finde var når jeg søgte på mit navn. Mystisk…
30. Apr, 2008 klokken 18:49
Det er nok for tidligt at kræve relevante søgeresultater. Det ligner mere et design beta, gør det ikke?
Lidt som med Wikia Search som også for nylig fik en masse omtale på deres nye søgemaskine i alfa uden faktisk at kunne præstere noget der minder om relevante resultater.
Der er en tørst efter den næste revolution i søgning for tiden, og det er vel til at forstå.
Der er sket meget på nettet siden dengang Google revolutionerede søgning med dens hurtighed, enkle design og relevans i resulaterne, og søgning er både en enorm forretning og et grundlæggende værktøj for alle os på internettet, så det giver sig selv at interessen er stor.
Mit bud er at Google stadig er hurtig nok på aftrækkeren til at opfange signalerne og reagere ved at opkøbe nye teknologier som har potentiale til at true deres dominans.
Tænk fx på hvor let det ville være for Google at lave en efterligning af searchme’s grafiske design som et skin til deres resultatsider.