Få Søgemaskinevenlige url-er på din WordPress blog

13. februar, 2008

Søgemaskinevenlige urls er også brugervenlige urls, så du kan vinde i begge lejre ved at få styr på den sag.

Heldigvis er det virkeligt let, og du kan lære at gøre det selv på 2 minutter ved at læse denne vejledning.

Hvad er en søgemaskinevenlig URL?

Som udgangspunkt er WordPress ikke indstillet til søgemaskinevenlige URL-er. Hvis man skriver en blog post om Sandkage, så får den en adresse a la www.ditdomæne.dk/?p=234.

Hvis du gerne vil gøre det let for brugerne og have bedre placeringer i søgeresultaterne hos google når titusindvis af danskere dagligt søger efter sandkage, så er det en bedre løsning at din URL for blog indlægget bliver www.ditdomæne.dk/sandkage

Måske har du tænkt dig at skrive mange artikler om sandkage? Så kan det være en fordel at indstille indstille din WordPress blog til at tilføje ID-nummeret til URLen: www.ditdomæne.dk/sandkage-234

Fremhævelse af søgeord i Google

Ud over at Google tillægger det vægt i sine udregninger, at din url søgemaskinevenlig, så får du også en anden gave: Google fremhæver det søgte ord i urlen på resultatsiderne.

Lad os lige se hvordan søgemarkedet for sandkage egentligt ser ud!

image43 Få Søgemaskinevenlige url er på din Wordpress blog

Arla og lisoe har søgemaskinevenlige url-er som du kan se, og det belønner google ved at skrive ordet, sandkage, med fed skrift i adressen.

Det er et klart signal til de sandkagesøgende om at Arla og lisoe har præcis den rigtige side klar til dem, og det betyder at en større andel af de søgende klikker på deres links i søgeresultaterne.

Søgmaskinevenlige url’s i wordpress

Inden du laver søgemaskinevenlige url’s på din blog med tonsvis af indlæg fra tidligere, så stop lige op og spørg om råd, så du er sikker på at alle de gamle links – interne og eksterne – fortsat vil virke for brugere og søgemaskiner. Helst skal de alle have en 301-redirect til de nye urls for at sikre dig mod tab af glade læsere og gode placeringer i søgemaskinerne.

Ok, vi antager at du har en helt ny WordPress blog, så vi ikke i dag skal tænke over de gamle links. Så let laver du søgemaskinevenlige url-er:

Gå ind i www.ditdomæne.dk/wp-admin

Klik på fanen Indstillinger / Options

Klik på fanen Permalinks

Hvis du gerne vil have  dette format: www.ditdomæne.dk/sandkage/ så lav denne indstilling:

image44 Få Søgemaskinevenlige url er på din Wordpress blog

 

Hvis du gerne vil have  dette format: www.ditdomæne.dk/sandkage-234/ så lav denne indstilling:

image45 Få Søgemaskinevenlige url er på din Wordpress blog

 

Du kan også lave flere skråstreger og tage dato, måned, år og alt muligt andet med, men hverken brugerne eller søgemaskinerne er vilde med den slags lange adresser som intet nyttigt fortæller, så hold igen.

God fornøjelse med dine nye bruger- og søgemaskinevenlige url-er!

 

Gemt under Installation, Søgemaskineoptimering 6 kommentarer

Google Reader eller Google Startside

Abonnér på RSS Feed

6 kommentarer

Mikael 20. februar, 2008:

Og så skal man ikke glemme det plugin der klarer danske bogstaver automatisk så post slug’en ikke kommer til at se latterlig ud med tegn for æ, ø og å.

Se det her: http://neurox.dk/wordpress-plugins/

Saugstrup 20. februar, 2008:

Den diskussion har jeg gemt til en anden post, ;-)

Der er både for og imod at lave ø om til enten %c3%b8 eller oe.

Indtil videre går Google i retning af at læse %c3%b8 som ø og oe som oe, og Internet Explorer går i retning af slet ikke at vise en %c3%b8 men bare ø, så jeg er lidt i syv sind på det punkt indtil videre.

Mikael 20. februar, 2008:

Interessant. Den post vil jeg gælde mig meget til at læse.

Potter 22. februar, 2008:

Spændende blog – og spændende service. Hvor kan jeg læse mere om, hvad det er jeres service indeholder?

Med de priser du holder dig, så er det billiger og nemmere for mig at henvise til dig….

Og hvorfor sidder du i Grækenland? Det lyder også spændende….

Saugstrup 25. februar, 2008:

Hej Ib Potter og tak for ordene!

Du kan læse mere om services (lidt mere i hvert fald) her: http://www.saugstrup.org/services-wordpress-blogs/

Jeg tilbyder grundlæggende det hele omkring installation, tilpasning, opgradering, problemløsning og søgemaskineoptimering af wordpress blogs og wordpress cms-er.

Jeg bor i Grækenland fordi min kone er græsk, så vi vejede vinter mod ægæerhav og fandt vinter for tung.
:-)

Du er selvsagt mere end velkommen til at henvise til mig!

Hilsen Anders
PS Jeg har lige tilføjet dit feed til min læser, så der kommer nok en kommentar i ny og næ.
:-)

Sven-Erik 5. april, 2008:

Endnu en gang nyttig information til en grøn blogger som mig. Jeg takker :)

Skriv en kommentar

Email offentliggøres ikke.