Google-gamet er ændret for altid
19. juni, 2012
Hvis du er i tvivl om hvor meget Google-gamet er ændret, så se her hvad amerikanske top link buildere siger om spørgsmål 3:
3. With brands sitting in top spots for a majority of keyword phrases, what type of link building can you do to jump ahead?
http://pushfire.com/link-development/link-building-experts-2012/
Det er ovre. Spillet er tabt. Håndklædet i ringen. Gå efter de småting, som de store brands ikke er interesserede i.
Ret voldsomme udmeldinger. Jeg kan ikke huske at jeg har set noget lignende.
Som den efterhånden infamøse Rand Fishkin skriver det: The wild west days are coming to a close and as real brands figure out SEO, SEOs have to figure out how to build brands or get left behind.
Hér er hvad jeg tror du kan bruge den viden til, når du overfører det til dit danske site og den danske keyword konkurrence: Det kan stadig lade sig gøre, men det er blevet meget meget sværere at konkurrere på de eftertragtede søgeord.
Det danske internet er ca. 300 gange mindre end det engelsksprogede, og det er så stor en forskel, at det har betydning.
Så du kan stadig gå efter de rigtigt svære og værdifulde søgeord, men det kræver mere tid, investering, ekspertviden i din niche og meget mere.
Tænk på det sådan her: I “gamle” dage kunne du groft sagt ranke på hvad som helst bare ved at skrive en artikel med søgeordet gentaget i. I dag skal du i stedet investere rigtige penge og rigtig tid i hvert eneste stykke indhold du lægger online – uanset om det skal ranke eller tiltrække (elite)-links.
Nyhedsbrev ikke-pop-up
Du er velkommen til at tilmelde dig nyhedsbrevet, selvom vi har valgt ikke at lave en pop-up. Men du skal vide, at det er et simpelt nyhedsbrev. Det er ren tekst. Det er kort. Og det er i bund og grund bare emails, som fortæller dig om nye indlæg her på bloggen. Hvis du er med på den, så tag eventuelt chancen og tilmeld dig hér.
Gemt under Linkbuilding, Søgemaskineoptimering 12 kommentarer
12 kommentarer
Hvad er din holdning, hvis man ser det fra søgernes synspunkt? Er det så positivt eller negativt?
Hvis det i øvrigt er sandt, hvilken rolle vil i SEO-eksperter så spille i fremtiden? Vil det ikke være svært at overbevise kunder om at de skal købe SEO-ydelser, hvis de “små” ting ikke betyder så meget mere?
Hej Emil
Om det er positivt eller negativt fra søgernes synspunkt ved jeg faktisk ikke. Umiddelbart er det jo ikke sikkert at store brands kan levere bedre eller mere sandfærdigt indhold end små hjemmesider, så jeg må være dig svar skyldig.
Jo, det er helt sikkert, at SEO-eksperter står overfor en spændende udfordring nu. De skal finde ud af fortsat at levere bundlinie til kunderne – og det er ikke alle der fortsat vil kunne klare den opgave effektivt.
Det er bestemt blevet sværere – men på mere end én front. Nu skal vi til at forholde os til negativ SEO, som desværre selv danske udbydere offentligt tilbyder nu. Det er et træls game.
Dernæst har Google enorme problemer med kvaliteten efter Penguin Update, som det er blevet dokumenteret et utal af gange. SERP er fyldt med spam i højere grad end før, og selv de mest crappy sites brager frem i resultaterne baseret på links fra social bookmarking etc.
Men når det er sagt: Det er, som det altid har været. Google ryster posen – vi lurer, hvad der virker – og så gør vi det for vores kunder, til de igen ryster posen. Same old – same old.
Enig, Thomas.
Der er masser af smuttere i Google endnu. Men der er sket noget afgørende på de rigtigt dyre søgeord. Dér har jeg ikke set rapporter om smuttere, og dér er store brands nu så dominerende på det amerikanske/engelske net, at de tunge drenge og piger som Rae interviewer stikker halen mellem benene fra en side af.
Godt at situationen er anerledes på dansk, hvor der stadig kan laves rigtigt gode resultater med rigtigt grundigt arbejde.
Ja, jeg er også enige i det er blevet lidt sværere nu. – Personligt mener jeg så samtidig det er blevet mere spændende.
Kvantitet betyder langt mindre end før, hvilket gør jobbet som SEO-mand mere interessant, da det hele tiden gælder om at tænke kreativt.
Med hensyn til negativ SEO, så tror jeg ikke vi har hørt det sidste omkring dette, men gad vide om Google ikke lige ruller et update ud som rydder lidt op på det? – I hvert fald så det ikke kan bruges lige så markant som man har hørt nogle eksempler omkring.
Jeg ser på det på samme måde, Sebastian. 🙂
Det gør bestemt ikke noget at seo bliver sværere og kræver endnu mere kreativitet!
Google gamet er ændret for altid?
Google laver da hele tiden ændringer, og hver gang farer folk op og tror dommedag er kommet. Men ligesom alle de andre gange, så tilpasser vi os Googles ønsker og begynder at lave de ting som har effekt på sidernes placering i Google. Intet nyt på den front!
Klart at det måske er blevet lidt svære, men bliver det ikke det hver gang der kommer nye ændringer for Google? For mig har det ikke haft nogen negativ effekt med den ene eller anden update fra Google, og selv på søgeord som “iphone 4” og “iphone 4s” ligger jeg fint placeret, taget i betragtning af, at jeg ikke har gjort noget for det udover lidt linkbuilding for mange måneder siden.
Hej Dennis
Jeg er med på hvad du mener. Men det her er anderledes. 🙂
Jeg har aldrig før set de fremmeste link buildere i USA bare konstatere at de tungeste søgeord kan man ikke konkurrere med de store brands på. Det er dét, som er nyt.
At du kan ranke på en specifik iphone model på dansk er en helt anden snak. Det danske søgemarked er ekstremt meget mindre og lettere at gå til end det engelsksprogede.
Det kunne jo også tænkes at de store brands har flere resourcer at afsætte til seo, og derfor dominere?
Medmindre Google ligefrem går ind og manuelt whitelister store brands på bestemte søgeord, så må det jo være samme spilleregler som gælder for alle…..og dermed være muligt for alle!
Ja, det er en vigtig del af pointen, at de store brands vinder fordi de har budgetterne til at slå alle dødelige ud af banen.
Det handler ikke kun om, at store brands har flere ressourcer. Det har de også, men vigtigst af alt, så har de i forvejen trafik og navn. Så hvis du hedder Ebay og annoncerer en ny ydelse, så vil den ydelse automatisk blive nævnt i alle store aviser og internetfora.
Det er muligt, at dit site har haft denne ydelse i 3 år og Ebay først har fået den nu, men de får alle de lækre links gratis og du får dem ikke. Den lille mand har tidligere kunne bygge en masse links, som måske ikke fik samme værdi, som de gode links, men som tilsammen gav en god værdi – i dag bliver du straffet for at have denne type linkprofil.
Det er ikke for at være lyseslukker, men jeg har kastet håndklædet lige så meget i ringen, da jeg er på det engelske marked og kan se mit site blive overhalet i SERP af multinatinionale virksomheder. Vi har fordoblet vores organiske trafik siden Penguin, men jeg kan se, at jeg på ingen måde kan få de links naturligt, som de store virksomheder har. Så min mulighed er kun, at lave noget der er så fedt, at jeg kan få presseomtale og det ved vi vidst godt er op ad bakke.
Hvis vi havde været et site på dansk, så var jeg fortsat med SEO, for konkurrencen er minimal herhjemme i forhold til på engelsk.
For vores vedkommende hedder vejen frem Adwords.
Ja jeg vil da give Thomas ret i, at det jo mere handler om at de større virksomheder kan få meget mere (presse)omtale samt links fra anerkendte sites, og at det ikke nødvendigvis er fordi de har et større budget til linkbuilding. Som min egen noget begrænsede viden siger mig, så skal det se naturligt ud for google når et site får links og hvis selv en anerkendt og stor virksomhed ansætter en SEO-specialist fuldtid og vedkommende opretter et hav af links om dagen må det vel se mistænkeligt ud??
/Bo