Søgemaskineoptimering af Wordpress Blogs

Anders Saugstrup er specialist i søgemaskineoptimering af wordpress blogs

Ny Wordpress blog eller Søgemaskineoptimering?

Uanset om du har brug for en professionel Wordpress Blog til din virksomhed, Søgemaskineoptimering eller begge dele, er du kommet til det helt rigtige sted.

Jeg kan hjælpe dig med Wordpress installation, tilpasning, oversættelse, plugins, opdatering, søgemaskineoptimering og linkbuilding.
Forvent kompetent rådgivning samt grundigt og struktureret udført arbejde efter dine ønsker.

Se mere om mine services, referencer og kontaktoplysninger

Blog: Søgemaskineoptimering og Wordpress

875,- kroner
..for en søgemaskineoptimeret begynder-blog. Læs mere!

Emner

Seneste indlæg

Feeds

Seneste kommentarer

  • Thore: Hej Anders, så lykkedes det at få upgraderet til 2.7, men det holdt hårdt. Mit site fejlede i første...
  • Brian Bentzen: Hej Anders Jeg har netop opdateret min Wordpress blog. Med din guide gik det smertefrit:-)
  • Morten: Ja, Google har jo længe været noget dobbelmoralsk omkring det med betalte links. Så mon ikke ændringen er...
  • Saugstrup: Hej Christian og velkommen til! Jeg tror ikke du skal bekymre dig om punktet med ‘alle sider linker...
  • Christian: Hej Anders! Jeg er ret ny i det her SEO-stof, og derfor er jeg i fuld gang med at læse guiden fra Google...
  • Thomas From: Kører v2.1.3 (I know - burde have opdateret for laaaang tid siden). Jeg er det sidste par måneder...
  • Tommy: Jeg har lige lavet et gennemsnit af fem af mine mest konverterende søgeord, og de generer 59,79& af hvad...
  • Saugstrup: Ja, Jesper! :-) Se i øvrigt lige en liste med plugin updates fra Joost: http://yoast.com/plugin-upd...

Flest kommentarer fra (siden begyndelsen)

Links

Google besvarer sværere spørgsmål om Søgemaskineoptimering

15. November, 2008 skrevet af Saugstrup

Den anden dag skrev jeg om Googles nye begynderguide til søgemaskineoptimering, og nu er det allerede tid til at stille Google nogle lidt sværere spørgsmål om emnet.

Søren Riisager fandt en glimrende artikel fra WebProNews og skrev om den ovre på aNyhed.dk.

WebProNews serverer et slags referat af en Google Webmaster Q&A Live Chat (hedder det mon noget mere mundret på dansk?), hvor der lægges vægt på de saftigste detaljer. Altså hvad udtaler Google sig om direkte og indirekte om Søgemaskineoptimering.

Her får du lige en ultra kort version med nogle af de mere spændende af fortolkningerne, og så må du ellers over til artiklen fra WebProNews for at grave i detaljerne.

  • Spørgsmål: Har alderen på et website/domæne betydning for ranking?
  • Fortolket svar: Nogle gange, når Google synes det skal være sådan.

 

  • Spørgsmål: Overfører en 301 redirect PageRank?
  • Fortolket svar: Ja, når det er passende (når den samme side er flyttet fra en url til en anden) overføres ranking signals med en 301, men det kan tage tid, så behold din 301-redirect.

 

  • Spørgsmål: Hvor mange 301 redirects er acceptable?
  • Fortolket svar: Det er ok at kæde nogle stykker sammen, men alt med måde.

 

  • Spørgsmål: Hvorfor har sider som er oversat til forskellige sprog forskellige placeringer i deres forskellige søgemaskiner?
  • Fortolket svar: Fordi Google ser på indhold url for url så selvom du har oversat top-indhold fra et sprog til et andet, er det ikke sikkert at Google behandler det på samme måde som på originalsproget. Måske er det oversatte indhold heller ikke lige så relevant på det sprog det er oversat til. Sørg generelt for at dit indhold er så unikt og godt som muligt for de besøgende i det marked du målretter til.

 

  • Spørgsmål: Har backlinks backlinks fra slemme sider til mit website en dårlig indflydelse på min PageRank?
  • Fortolket svar: De links kan have positiv indflydelse på din PageRank. Generelt bør du ikke bekymre dig om links til dit site fra slemme sider, som du ikke har kontrol over.

 

  • Spørgsmål: Hvor tit ændrer Google algoritmerne?
  • Fortolket svar: Godt 450 gange sidste år.

 

  • Spørgsmål: Kan jeg blive straffet for at dele IP med et slemt website?
  • Fortolket svar: Det er ikke længere noget at bekymre sig om.

 

  • Spørgsmål: Har Google et problem med rank checking programmer?
  • Fortolket svar: Ja, og vi kan finde på at spærre din IP. Desuden er det spild af tid pga geografisk og personligt tilpassede søgeresultater.

 

  • Spørgsmål: Får man et boost i PageRank af et .edu/.gov link?
  • Fortolket svar: På samme måde som andre links.

 

  • Spørgsmål: Betyder en sides indlæsningshastighed noget for ranking?
  • Fortolket svar: Ja, det er een af de 200 signaler, som Google bruger til at bestemme ranking med.

 

  • Spørgsmål: Er det rigtigt at hvis jeg udgiver det samme indhold to steder på mit website som er geografisk målrettet til to forskellige steder, så undgår jeg duplicate content filteret?
  • Fortolket svar: Ja, tror vi.

 

  • Spørgsmål: Jeg har indberettet websites (.org’s) som klart sælger links, men det lader ikke til at Google gør noget. Hvorfor ikke? De sælger jo helt klart deres .org link juice.
  • Fortolket svar: Google behandler alle TLDer ens, så et .org har ikke automatisk mere juice end et .com eller et .info. Desuden er det ikke sikkert at tydeligt markerede solge links er et brud på Googles Guidelines. Hvis de er med nofollow, sker der intet. Desuden er det ikke sikkert at du kan se om der er handlet på din anmeldelse fra Googles side.

 

  • Spørgsmål: Er det rigtigt at jo færre links jeg har ud fra mit website, jo større vægt har de enkelte links på modtager-websites?
  • Fortolket svar: Ja, men lad være med at prøve at regne den ud og tænk på dine besøgendes oplevelse i stedet.

 

  • Spørgsmål: Hjælper kommentarer på en blog på indekseringen og rankingen hos Google?
  • Fortolket svar: Ja

 

 

  • Spørgsmål: Indtil for ca et halvt år siden var det muligt at opnå gode placeringer i Google ved at indsende artikler med 40-60% unikt indhold til article directories. Nu lader det ikke længere til at virke. Er de links blevet devalueret?
  • Fortolket svar: Ja

 

Nå, folkens, nu holder jeg snart en pause med alle de oversættelser! :-) Men jeg syntes at både nybegynderguiden og disse fortolkninger var spændende læsning for alle os der gerne vil forstå så meget som muligt om hvordan Google virker og forstå hvordan Google gerne vil have at vi forstår det hele.
Håber at du kunne bruge det til noget.

Jeg har et par rigtigt lavpraktiske poster liggende klar som de næste. Vi snakker om konkrete guides til et par nye elementer i søgemaskineoptimering af Wordpress blogs. Glæd dig, hvis du kan lide at læse den slags! ;-)

Få flere tips til Søgemaskineoptimering og Wordpress!

Det er super let at følge med i nye indlæg her fra bloggen!
Hvordan vil du helst have besked?

 

Få besked på mail:

 

Tilføj nyhedsfeed til din Google Startside eller Google Reader!Tilføj nyhedsfeed til din Google Startside eller Google Reader

 

Eller abonnér på RSS Feed

 

Jeg håber vi tales ved. Her er mine kontaktoplysninger.

11 kommentarer

  1. Niels Gamborg skriver:

    God artikel igen, Anders. Du har fået rigtig mange af de store spørgsmål med på en meget overskuelig måde.

    Skal bare lige have præciseret hvad “rank checking programmer” er? Er det de små applikationer, du kan få til automatisk at sende forespørgelser til google med din placering af udvalgte søgeord?

  2. Saugstrup skriver:

    Jeps, Niels. Det er lige hvad det er. :-)

  3. Niels Gamborg skriver:

    Hmm… Mon ikke der skal rigtig mange forespørgelser til før de virkelig lukker. Det må være meget svært at styre. Hvad med brugere med dynamiske IP-adresser, samt store virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Man kunne jo godt forestille sig, at det er en form for “taktisk” trussel, Google kommer med.

    Har du nogen sinde hørt om nogle der faktisk har fået spærret deres IP?

    Jeg bruger selv “Free Monitor for Google”, men fyrer kun beskedne 10-15 forespørgelser af 1-2 gange om ugen. Alligevel bliver jeg pludselig lidt betænkelig. En spærring ville være et temmeligt kraftigt indgreb.

    Alternativt skal jeg måske til at gøre det fra min arbejdsplads istedet. ;)

  4. Saugstrup skriver:

    Har hørt om masser der bliver spærret - også med det program, som du nævner.
    Men der er nok stor forskel på at tjekke 50 ord igennem for de første 20 placeringer og så på at tjekke 300 ord igennem for de første 1000 placeringer. Det er ofte den slags overdreven brug som ligger til grund i de historier, som jeg er stødt på.

  5. Mikael Rieck skriver:

    Rigtig godt indlæg Anders. Må nok hellere lige tage mig tid til at også at læse den fulde engelske version.

  6. Frank Hellerup Madsen skriver:

    Mht spærring af IP, så begynder Google vist nok med at kræve indtastning af captcha for hver søgning. Det er selvfølgelig irriterende nok, men et venligt vink med en vognstang om, at man skal skrue ned for rank checkeren.

  7. Morten skriver:

    Tak for oversættelsen.

    Desværre er en del af svarene ret “fluffy” - men det kan du jo ikke gøre for :-)

  8. Eee PC Blogger skriver:

    Tak for indlæget..
    Der var en enkelt overraskelsem: Nemlig den med “..Artikler med 40-60% unikt indhold…”

    Er der mon nogen med ekspertviden, der så kan fortælle hvor unikt indholdet skal være før det får nogen effekt? Undrer mig lidt aft 60 % unikt indhold falder for duplicate content filteret.. Google vil selvfølgelig selv sige at det bør være 100% unikt, men der må jo være en lavere grænse for hvornår Google anser indholdet på en side for at være unikt..?

    (Man kunne også forstå det således, at Google bare ikke medregner noget linkjuice fra artikelbaserne, men det har vel aldrig været formålet.. det er vel derimod fra de sites, som bruger artiklerne, at juicen skal flyde…)

  9. Mikael Rieck skriver:

    Lidt linkjuice har godt kunne flyde fra artikel sites, men det er rigtigt at det mere er fra dem der låner artiklerne at den skal komme. I øvrigt er det jo netop også et godt eksempel på det med duplicate content. Man kan sagtens have en side der låner artikler fra andre steder og få dem til at placere sig fint i søgemaskinerne. Det er der tonsvis af eksempler på.

    Duplicate content er, som jeg forstår det, primært rettet mod internt på ens egen side. Hvis alle dine sider ligner hinanden med undtagelse af få ting, så vil disse sider blive placeret i supplemental index.

  10. Frank Hellerup Madsen skriver:

    Eee og Mikael,

    Hvis I går til originalkilden, taler Google-folkene om manglende kvalitet i mange article directories, altså de direkte links fra article marketing.

    Og duplicate content kan sagtens være et problem mellem sider. Hvis man f.eks. har tilladt sine affiliates at kopiere teksten direkte fra ens (dårligt optimerede) hjemmeside, kan man risikere, at store dele af ens hjemmeside slet ikke kan findes udenfor Googles supplerende indeks. Det kan godt være et problem. (For at tage et eksempel, jeg faldt over). Her kan det godt koste meget besværligt arbejde at skrive alle sine tekster om igen, så man får unikke resultater og igen kan begynde at tiltrække direkte besøgende. Så duplicate content er ikke kun et onsite-problem.

  11. Mikael Rieck skriver:

    Frank, nej det har du selvfølgelig ret i. Det var forkert formuleret af mig. Det jeg prøvede at sige var blot at det ikke behøvede at være et problem. Den samme artikel kan sagtens være indexeret flere gange uden at det giver problemer.

Skriv en kommentar